Klubnyheder

Sæsonen 2017-2018 er i gang!

30. sep. 2017, kl. 11.01

Vi er en ny klub, stiftet i februar i år, og har det formål at udbrede kendskabet til floorball i Ganløse og omegn, og arbejde for, at vi kan tilbyde floorball til alle, der vil prøve kræfter med idrætten. Vi er medlem af Floorball Danmark (tidligere Danske Floorball Union) og har derigennem mulighed for at tilmelde os turneringer og stævner i det omfang, vi har holdene og interessen for det.

Lige nu tæller vi et motionsfloorball-hold, der træner hver torsdag 20.30 - 22.00 i Ganløsehallen. Holdet består primært af 40+ spillere; nogle har spillet i kort tid, andre har mange floorball-år på bagen - men der er altid masser af god floorball, høj intensitet og ikke mindst, en rigtig god stemning, når vi træner. Det er planen, at vi i løbet af sæsonen 17/18 deltager i flere 3-mandsholdsstævner. Det koster 250 kr. for sæsonen og du kan selvfølgelig altid træne med nogle gange, inden du eventuelt bestemmer dig for, om det er noget for dig. Vi har også stave, man kan låne.

Derudover har vi lige oprettet et U11 Ungdomshold og er ligeledes i gang med at anskaffe os midler, så vi indkøbe floorball-bander til klubben. Vi er en klub i fuld udvikling.